søndag den 10. maj 2009

Workshop søndag d. 10. maj

En workshop hvor vi kortlægger de privatiserede gårde og andre lukkede, grønne rum på Nørrebro. Vi bruger dagen på at undersøge adgangsforhold til og mulige smutveje gennem alle de grønne gårde, som i høj grad præger Nørrebro, men som kun kommer få beboere til gode. De fleste af de Grønne Gårde blev etableret som en del af den byfornyelse af kvarteret som fandt sted in 1990erne og som har været en vigtig del af den gentrificeringsproces, som har ændret Nørrebro de sidste 10 år.

Vi bruger OpenStreetMap.org til at lave et nyt kort over Nørrebro med information om hvor gårdene ligger og hvordan man kan komme ind i dem. På den måde vil vi skabe et nyt fælles bylandskab for Nørrebro. Folk må meget gerne medbringe GPS, hvis de har. Ellers bruger vi blyant og papir.

Arrangeret af Jakob Jakobsen og Saul Albert